Solheim Psykoterapi

Samtale og indsigt –

lær dig selv at kende.

Byder livet på udfordringer i parforholdet, i familien eller på arbejdspladsen? Ønsker du at slippe gamle mønstre og skabe ro i dit indre?

SOLHEIM PSYKOTERAPI er terapi, coaching og udvikling, der skaber forandring og giver dig mulighed for, at udfolde de bedste sider af dig selv.

Der er hjælp at hente...

Individuel
psykoterapi

Kender du følelsen af ensomhed? – at du står alene med dine tanker og bekymringer? – at det kan være svært at dele det med dine pårørende? Måske har du tilbagevendende konflikter med andre, som gør at du igen og igen har oplevelsen af, at være forkert? Eller du oplever meningsløshed – at selve værdien i dit liv synes borte?

Få hjælp til igen at finde fodfæste og skabe glæde og mening i dit liv.

Balance i krop og sind

Stressbehandling

Har du levet dit liv efter devisen: ”op på hesten igen”? Nu er du nået dertil, hvor ”hesten” er blevet for høj? Du oplever fysiske symptomer, når du føler dig presset? Du oplever at have mistet overblikket og har svært ved at passe på dig selv?

Du har brug for hjælp til at genvinde balancen i dit indre og tage dig kærligt af dig selv.

Dig, mig og os?

Parterapi

Hvordan er det i jeres parforhold? Er der stilhed eller larm? Er stilheden en konsekvens af et manglende mod til at sætte ord på jeres følelser, tanker og behov? Er I kørt fast i skænderier og daglige konflikter, hvor I begge bliver taberne, men I oplever, ikke at have overskuddet til at finde hinanden igen? Er der et ønske om at genfinde kærligheden, skilles på en værdig måde eller blot have fokus på de gode udviklingsmuligheder, som findes i de fleste parforhold?

Tal med din partner om muligheden for skabe livskvalitet for jer begge.

Hvad siger klienterne?

Når jeg kommer hos Anette, føler jeg mig mødt og set, som den jeg er. Anette er dejlig rolig og alt hvad jeg kommer med, bliver mødt med en yderst anerkendende og professionel tilgang. Hver gang er mine tankemønstre blevet udfordret og jeg er kommet et skridt videre i, hvordan jeg kan takle og anerkende mine følelser i forskellige situationer. Både mærke de mere berigende følelser og anerkende de mere sårbare følelser. Ved hvert møde er jeg blevet guidet med en lille meditation til at mærke efter i kroppen, hvordan jeg har det. Meditationen har skabt en dejlig ro i mig selv fra verden udenfor.

Anette hjælper mig til at få mine tanker i perspektiv og se og mærke mine udfordringer på en ny møde, så de forankre sig i mig. Jeg har fået hjælp til at se, at jeg kan hente ressourcer fra andre steder i mig selv og prøve at gøre tingene på en anderledes måde.

Jeg synes, hver gang jeg går fra Anette, at jeg er en lidt bedre og lidt mere hel version af mig selv, end da jeg kom. Jeg mærker håbet og en fantastisk lykke spire inden i. Jeg kan på det varmeste anbefale Anette og hendes måde at arbejde med dig som menneske på, hvis du ønsker at få mere styr på eller ro omkring dit indre liv.

Maria46 år

Jeg har gået hos Anette en gang i ugen gennem længere tid. Jeg er blevet hjulpet til se alle de ressourcer jeg har og som jeg slet ikke troede eksisterede. Jeg har fået mere ro i mig selv og et bedre selvværd, som gør at jeg har mere mod til at være sammen med andre mennesker. Jeg har fået det bedre på mit arbejde og med min kæreste, men bedst af alt, inden i mig selv. Jeg er blevet mødt med varme, ro og anderkendelse og meget professionel måde at være terapeut på. Især er jeg blevet stærk, fordi du har udfordret mig på de sider af mig selv, som jeg ikke var så glad for. Jeg har med din hjælp fundet ud af, at jeg er et menneske, der er værd at holde af.

Lars46 år

Vi har været i parterapi hos Anette med det formål ikke at blive skilt, hvilket efterhånden var blevet eneste mulighed. Der har været med mange op og nedture, men det har været det hele værd. Vi har fundet hinanden på en ny måde og det kan vi takke Anette for, at det er lykkes. Vi har arbejdet med at kunne tale om vores følelser, da det er svært at fortælle - og især de behov som vi ikke fik opfyldt hos hinanden.

Anette har været god til at hjælpe os med at sætte ord på det, der var svært og med at kunne være der for hinanden, når der er noget man er ked af. Vi er blevet bedre til at lytte til hinanden og have forståelse for hinanden og især at acceptere vores forskelligheder. Anette er et meget roligt og nærværende menneske. Vi vil gøre brug af Anette, hvis vi igen får brug for hjælp i vores parforhold.

Anne og Per38 og 42 år

Jeg har haft en utrolig givende oplevelse ved at gå til psykoterapi hos Anette. Jeg blev ved støtte fra Anette, hjulpet ud af min akutte stress situation og vi begyndte derefter at tage fat på det egentlige problem. Jeg er blevet meget klogere på mig selv og har fået en masse ny energi og viden. Jeg har under mit forløb følt mig hørt, forstået og ikke mindst tryg. Jeg har aldrig før mødt et menneske, der fra dag 1, har kunnet få mig til at åbne mig så meget. Jeg har igennem forløbet fået en masse "redskaber" så jeg SELV kan klare de problemer jeg har/skulle komme ud for. Anette har aldrig givet mig svarene på mine spørgsmål, men sørget for at jeg selv fandt dem - og det er den største gave jeg kunne få, da det har været en sejr for mig. Jeg føler mig igen klar til at bevæge mig "alene" ud i verden - velvidende at hendes dør altid står åben, hvis jeg en dag skulle have brug for det. Har ikke andet at sige end tusinde tak for ALT.

Ninna

Skal vi sætte fokus på dig?

Jeg er klar til at lytte. Så kontakt mig endelig for en uforpligtende samtale.

Kontakt mig her